En artikkel skrevet af Malene Charlotte Larsen bla. Cand. mag. i kommunikation.
Artiklen kan findes på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12503
Der er selvfølgelig rigtig meget af det som hun skriver om, som er rigtigt. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har brugt mange timer og resurser på at undersøge sagen.
Jeg er også godt klar over at vi aldrig kan afskaffe de psykopater der findes og altid har været en del af den verden vi lever i, men via computeren er verden/Danmark blevet mindre, og der er nogen som de aldrig ville have fået kontakt med hvis dette medie ikke havde været tilgængeligt. Man kan så sige, at så havde det været en fra nærmiljøet, som det var kommet til at gå ud over, for dem som har disse syge tanker vil leve dem ud før eller siden. Jeg snakkede med min ælste datter om det, for at høre hvad hun havde oplevet. Hun har ikke været meget på Arto, men i den korte periode hun var, sagde hun at mange af samtalerne foregik under bæltestedet.
Nu er det jo kun Arto der bliver debateret, men min datter var på msn og kom i kontakt, med en ca. ti år ældre mand. De skrev bare sammen, og der var ikke noget frækt i det, men så spurgte han, om hun ikke ville komme og besøge ham. Hun var på efterskole den gang, så jeg anede ikke noget om dette. I denne mobile tid kan de jo være hvor som helst når man ringer til dem. Hun var efterfølgende hos ham nogle gange, og det blev ikke kun til snak. Hun siger selv, at hun ikke føler sig misbrugt, men er taknemmelig for at han var en "god" mand, dermed mener hun at hun kunne have ricikeret, at have mistet livet. Det var måske hans strategi ikke at snakke om noget frækt, før han havde "lokket" hende til at besøge ham. Jeg fatter ikke hvordan dette kunne ske uden min viden, da jeg altid har haft et godt forhold til mine børn, men hun var jo godt klar over at det var rivende galt, og at hendes mor ikke lige frem ville juble over at hendes 16 - 17 årige pige var sexuelt sammen med en "gammel" mand. Det er jo ikke bare børnene der kan have et dobbelt liv, vi oplever jo gang på gang at ægteskaber opløses fordi den ene part, har ført et dobbeltliv. Det er bare det at man kan ikke blive ved med at leve på en løgn og at sandheden før el. siden vil komme frem i lyset, og hvis man ikke er en kold skid/psykopat, er det heller ikke specielt godt for en selv at leve et dobbelt liv, for man skal jo hele tiden huske på hvad det var man sagde sidst for ikke at afsløre sig selv.
Jeg er helt sikker på at der foregår meget godt inde på Arto, og hvis det ikke hedder Arto så hedder det noget andet. Vi lever i en global verden, og vi må prøve at udruste vore børn til at leve i den. De skal vide at uanset hvad de havner i, kan de altid, komme til deres forældre. Da min datter fortalte mig om, den tid i hendes liv, var der heller ingen vrede på hende fra min side, men mere en skyldfølelse over mig selv, at det kunne ske uden jeg kunne mærke det på hende.
tirsdag den 6. maj 2008
fredag den 2. maj 2008
Hvad synes jeg om Arto?
Lige for tiden er der jo ro om Arto, men da det var oppe i medierne, må jeg da nok sige at man blev noget urolig. Man vidste jo ikke hvem der kunne få fingerene i sine børn. Jeg havde selv teenage piger på det tidspunkt, og det var meget oppe i min yngste datters klasse. Der var især en pige, som havde det meget dårligt, spiseforstyrelser og destruktive tanker, som indebar at snitte i sig selv. Der var også noget med, at et par af pigerne var taget til den nærmeste større by for at mødes med nogen fra Arto.
I en udsendelse husker jeg, at der var en pige, der fortalte om at det var in hos pigerne, at se hvor mange drenge/mænd de kunne få fat i, køre med dem ud i en skov fx for derefter at afvise dem. Dette kunne jo nemt blive en leg med døden, for det er meget farligt at lege med andres følelser. Modpraten kan reagere meget voldsomt overfor at blive afvist. Derudover kan det let påvirke pigen selv, de mærker det måske ikke lige med det samme, men senere kan der nemt komme mindreværdsfølelser, og skam, da det jo er en form for prostituering.
Nogen hævder at forældrene har for lidt tid til børnene, og at børnene derfor ender derude hvor de ikke kan bunde. Det er både rigtigt og forkert. Jeg vil nemlig påstå at børn sagtens kan have et dobbelt liv, selv om der er et godt forhold forældre/barn imellem. Der er jo ingen børn der i starten i hvertfald, fortæller hvad de sidder og roder med, hvis de godt ved at de har gang i noget forkert. De ved som regel, at det ikke er noget godt de laver og det er forældrene der sidst får det at vide, ofte først når tingene er ude af kontrol, og det bliver for uoverskueligt. Man kan som forældre heller ikke stå og ånde dem i nakken, de er jo i en alder hvor de skal løsrive sig, man er nødt til at give dem plads, ellers sprænger ballonen. Det er en svær balancegang. Det er jo spændende at lave noget som ikke er helt ok, sådan er det jo. Barnet/den unge kan jo ikke se konsekvensen, for de har jo ingen livserfaring, og det er ikke smart at lytte efter hvad de voksne siger, det skal afprøves.
Jeg er bange for at vi aldrig kommer det til livs, hvis det ikke hedder Arto, så hedder det noget andet. Computerverdenen er en verden der er kommet for at blive på godt og ondt.
Vi må som forældre anstrenge os for at, få så skabt så stor tillid som muligt til vore børn. Jeg synes også man skal have lytteflapperne ude, når børnene har kammerater med hjemme. Hører man noget må man reagere ved først at tale med de unge om det, og dernæst forældrene.
I en udsendelse husker jeg, at der var en pige, der fortalte om at det var in hos pigerne, at se hvor mange drenge/mænd de kunne få fat i, køre med dem ud i en skov fx for derefter at afvise dem. Dette kunne jo nemt blive en leg med døden, for det er meget farligt at lege med andres følelser. Modpraten kan reagere meget voldsomt overfor at blive afvist. Derudover kan det let påvirke pigen selv, de mærker det måske ikke lige med det samme, men senere kan der nemt komme mindreværdsfølelser, og skam, da det jo er en form for prostituering.
Nogen hævder at forældrene har for lidt tid til børnene, og at børnene derfor ender derude hvor de ikke kan bunde. Det er både rigtigt og forkert. Jeg vil nemlig påstå at børn sagtens kan have et dobbelt liv, selv om der er et godt forhold forældre/barn imellem. Der er jo ingen børn der i starten i hvertfald, fortæller hvad de sidder og roder med, hvis de godt ved at de har gang i noget forkert. De ved som regel, at det ikke er noget godt de laver og det er forældrene der sidst får det at vide, ofte først når tingene er ude af kontrol, og det bliver for uoverskueligt. Man kan som forældre heller ikke stå og ånde dem i nakken, de er jo i en alder hvor de skal løsrive sig, man er nødt til at give dem plads, ellers sprænger ballonen. Det er en svær balancegang. Det er jo spændende at lave noget som ikke er helt ok, sådan er det jo. Barnet/den unge kan jo ikke se konsekvensen, for de har jo ingen livserfaring, og det er ikke smart at lytte efter hvad de voksne siger, det skal afprøves.
Jeg er bange for at vi aldrig kommer det til livs, hvis det ikke hedder Arto, så hedder det noget andet. Computerverdenen er en verden der er kommet for at blive på godt og ondt.
Vi må som forældre anstrenge os for at, få så skabt så stor tillid som muligt til vore børn. Jeg synes også man skal have lytteflapperne ude, når børnene har kammerater med hjemme. Hører man noget må man reagere ved først at tale med de unge om det, og dernæst forældrene.
Abonner på:
Opslag (Atom)