Hvad synes jeg om Arto?

Lige for tiden er der jo ro om Arto, men da det var oppe i medierne, må jeg da nok sige at man blev noget urolig. Man vidste jo ikke hvem der kunne få fingerene i sine børn. Jeg havde selv teenage piger på det tidspunkt, og det var meget oppe i min yngste datters klasse. Der var især en pige, som havde det meget dårligt, spiseforstyrelser og destruktive tanker, som indebar at snitte i sig selv. Der var også noget med, at et par af pigerne var taget til den nærmeste større by for at mødes med nogen fra Arto.
I en udsendelse husker jeg, at der var en pige, der fortalte om at det var in hos pigerne, at se hvor mange drenge/mænd de kunne få fat i, køre med dem ud i en skov fx for derefter at afvise dem. Dette kunne jo nemt blive en leg med døden, for det er meget farligt at lege med andres følelser. Modpraten kan reagere meget voldsomt overfor at blive afvist. Derudover kan det let påvirke pigen selv, de mærker det måske ikke lige med det samme, men senere kan der nemt komme mindreværdsfølelser, og skam, da det jo er en form for prostituering.
Nogen hævder at forældrene har for lidt tid til børnene, og at børnene derfor ender derude hvor de ikke kan bunde. Det er både rigtigt og forkert. Jeg vil nemlig påstå at børn sagtens kan have et dobbelt liv, selv om der er et godt forhold forældre/barn imellem. Der er jo ingen børn der i starten i hvertfald, fortæller hvad de sidder og roder med, hvis de godt ved at de har gang i noget forkert. De ved som regel, at det ikke er noget godt de laver og det er forældrene der sidst får det at vide, ofte først når tingene er ude af kontrol, og det bliver for uoverskueligt. Man kan som forældre heller ikke stå og ånde dem i nakken, de er jo i en alder hvor de skal løsrive sig, man er nødt til at give dem plads, ellers sprænger ballonen. Det er en svær balancegang. Det er jo spændende at lave noget som ikke er helt ok, sådan er det jo. Barnet/den unge kan jo ikke se konsekvensen, for de har jo ingen livserfaring, og det er ikke smart at lytte efter hvad de voksne siger, det skal afprøves.
Jeg er bange for at vi aldrig kommer det til livs, hvis det ikke hedder Arto, så hedder det noget andet. Computerverdenen er en verden der er kommet for at blive på godt og ondt.
Vi må som forældre anstrenge os for at, få så skabt så stor tillid som muligt til vore børn. Jeg synes også man skal have lytteflapperne ude, når børnene har kammerater med hjemme. Hører man noget må man reagere ved først at tale med de unge om det, og dernæst forældrene.