For bare 50 år siden havde danskerne kun én tv-kanal og 2 radiokanaler. Det var dengang alle lyttede til giro413, og der var gabende tom på gaderne når man viste Lief Panduros dramaer. Sådan er det ikke mere far ser et, mor ser noget andet og børnene ser noget helt tredie inde på deres værelser, samtidig med at computeren kører.
Vi har 30 kanaler, 4 radiokanaler,dabradio, webradio, podcasts, internet og mange andre medier at vælge imellem.
Den største forandring er ikke de mange nye medier og tekniske udstyr, men der er sket et paradigmeskift i mellem modtager og afsender. Det er ikke kun medierne der er producenter, men brugerne er også medproducenter. I 2006 udnævnte Time Magazine "You" som "Person of the year" med den begrundelse, at brugerne havde været med til at ændre den måde internettet bruges på.
Mediepanikker.
Det er de unge og brønene der hurtigst tager de nye medier til sig. Derfor opstår der ofte panik hos forældrene. Kan dette nye medie skade el. udnytte børnene? Det er det samme der sker hver gang, det forige medie synker ned i kategorien "ufarlig", så det nye medie kan få plads til at være monster.
Når unge skyder og dræber skolekammerater og lærer, er det ofte effekten af voldelig video- og computerspil der får skylden. Med dette "våben" i hånden kan forældrene og samfundet lægge skylden fra sig.
Artikkel 13 i FN´s Konvention om Barnets Rettigheder er således vigtig, da den handler om børns ytringsfrihed, deres demokratiske rettigheder.
Børn, unge og medier
Det som voksne anser for seriøse spil som børn kan lære noget af er stratetiske spil, men disse spil er svære at være fælles om at spille, hvor imod de spil som voksne ser som useriøse spil fx skydespil, er spil, hvor det sociale er det vigtigste i kraft af at de mentale ressourser investeres i fællesskabet.
Når voksne ikke selv deltager i disse fællesskaber, kan det være vanskeligt at sætte sig ind i dets sociale muligheder.
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab
Af kultur der produceres for børn af voksne kan nævnes computerspil og wibsites, mens kultur der skabes med børn fx kan aktiviteter hvor børn og pædagoger bruger computeren til kreative produktioner sammen. Børns egen kultur finder fx sted på børneproducerede websites. De tre kulturtyper er ikke hierakiske, men udgør en kulturel fødekæde.
En af fordelene ved de internetbaserede fællesskaber, er at børn kan være sammen på tværs af aldersgrupper.
Det er vigtig at pædagogen har forståelse for legeværdien ved computerspil. Mange "leg og lær" spil er dårlig valg, da de hurtig kommer til at kede børnene. Ofter er børnene selv de bedste informanter omkring computerspil. Forståelse for at en halv time ved computeren ikke er tilstrækkelig er også vigtig.
Herefter kommer et afsnit om Virtuelt studiemiljø
Det omhandler:
- Sociale bogmærker - del.icio.us
- Flickr, et fotofællesskab på internettet
- Weblogs
- Hvordan adskiller en blog sig fra en webside?
- Bloggerfællesskaber
- Genrer, dine læsere og hvorfor blogge?
- Steder man kan blogge
- Kort vejledning i Blogger
- Bloglines, en newsreader
- Inden arbejdet på internettet begynder
- Ophavsret
- Creative Commons
Afsnit med OPGAVER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar