Mediekultur

AF HELEN ARVAD CLEMENSEN OG LIS FAURHOLT

For bare 50 år siden havde danskerne kun én tv-kanal og 2 radiokanaler. Det var dengang alle lyttede til giro413, og der var gabende tom på gaderne når man viste Lief Panduros dramaer. Sådan er det ikke mere far ser et, mor ser noget andet og børnene ser noget helt tredie inde på deres værelser, samtidig med at computeren kører.
Vi har 30 kanaler, 4 radiokanaler,dabradio, webradio, podcasts, internet og mange andre medier at vælge imellem.
Den største forandring er ikke de mange nye medier og tekniske udstyr, men der er sket et paradigmeskift i mellem modtager og afsender. Det er ikke kun medierne der er producenter, men brugerne er også medproducenter. I 2006 udnævnte Time Magazine "You" som "Person of the year" med den begrundelse, at brugerne havde været med til at ændre den måde internettet bruges på.
Mediepanikker.
Det er de unge og brønene der hurtigst tager de nye medier til sig. Derfor opstår der ofte panik hos forældrene. Kan dette nye medie skade el. udnytte børnene? Det er det samme der sker hver gang, det forige medie synker ned i kategorien "ufarlig", så det nye medie kan få plads til at være monster.
Når unge skyder og dræber skolekammerater og lærer, er det ofte effekten af voldelig video- og computerspil der får skylden. Med dette "våben" i hånden kan forældrene og samfundet lægge skylden fra sig.
Artikkel 13 i FN´s Konvention om Barnets Rettigheder er således vigtig, da den handler om børns ytringsfrihed, deres demokratiske rettigheder.
Børn, unge og medier
Det som voksne anser for seriøse spil som børn kan lære noget af er stratetiske spil, men disse spil er svære at være fælles om at spille, hvor imod de spil som voksne ser som useriøse spil fx skydespil, er spil, hvor det sociale er det vigtigste i kraft af at de mentale ressourser investeres i fællesskabet.
Når voksne ikke selv deltager i disse fællesskaber, kan det være vanskeligt at sætte sig ind i dets sociale muligheder.
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab
Af kultur der produceres for børn af voksne kan nævnes computerspil og wibsites, mens kultur der skabes med børn fx kan aktiviteter hvor børn og pædagoger bruger computeren til kreative produktioner sammen. Børns egen kultur finder fx sted på børneproducerede websites. De tre kulturtyper er ikke hierakiske, men udgør en kulturel fødekæde.
En af fordelene ved de internetbaserede fællesskaber, er at børn kan være sammen på tværs af aldersgrupper.
Det er vigtig at pædagogen har forståelse for legeværdien ved computerspil. Mange "leg og lær" spil er dårlig valg, da de hurtig kommer til at kede børnene. Ofter er børnene selv de bedste informanter omkring computerspil. Forståelse for at en halv time ved computeren ikke er tilstrækkelig er også vigtig.
Herefter kommer et afsnit om Virtuelt studiemiljø
Det omhandler:

• Sociale bogmærker - del.icio.us
• Flickr, et fotofællesskab på internettet
• Weblogs
• Hvordan adskiller en blog sig fra en webside?
• Bloggerfællesskaber
• Genrer, dine læsere og hvorfor blogge?
• Steder man kan blogge
• Kort vejledning i Blogger
• Bloglines, en newsreader
• Inden arbejdet på internettet begynder
• Ophavsret
• Creative Commons

Afsnit med OPGAVER

Den moderne kvinde

Telefonen blev allerede fra starten tillagt kvinden. Måske fordi der var det skjulte og erotiske over det. Det man ikke kan se kan man forestille sig, og fantasere om. Samtidig blev der også tillagt kvinderne, at de ikke havde noget "fornuftigt" at snakke om eller give sig til. Allerede på det tidspunkt brugte man kvinden i reklamerne som blikfang, dog mest afbilledt i tegninger. Efter 1910 blev det i hvert fald i USA, anerkendt, at den private telefon blev anvendt til sociale netværk og pleje af denne. Da det ofte er kvinden der står for den sociale pleje i hjemmet forklarer det også hvorfor det er kvinden der bruger telefonen mest. I kapitlet er man også omkring Emma Gads "Takt og Tone" på grund af telefonen er ævnen og lysten til al brevveksling gået tabt, undtaget hvor det gælder et forelsket par, der må sende et brev en time efter de har forladt hinanden:-) Hun anbefaler at man kan give besked hvis man ikke har fået svar på en udsendt invitation, eller en veloverstået fødsel kan oplyses til familie og venner pr. tlf. Man skal ikke invitere pr. tlf. da det kan blive svært at give en god måde at takke nej, hvis man ikke har lyst til at deltage i festen, og man ikke er særlig god til at lyve. Hun beskriver også hvordan man skal håndtere telefonsamtaler der opstår ved spistider. I dag kan vi trække på smilebåndet, ligesom vi om nogle år kan det af de "nymodens" ting der er fremme i tiden, og den snak der om hvor skadelige de sikkert er.

Mobile midier - mobile unge

Ret spændende undersøgelse. Jeg må indrømme, at det forbavsede mig, hvor forskelligt aldersgrupperne anvendte deres mobiltelefon. Jeg synes mobilen har været her i en del år efterhånden, og jeg synes de unge er lynende hurtige til at tage det nye til sig. Jeg kan godt se at min søn på 22 anvender den anderledes end mine piger på henholdsvis 20 og 15. Han har aldrig haft behov for at have sin identitet i mobilen. Hvorimod pigerne, mere har haft det med at sige, når der kom en sms, "jeg har venner", og gjorde nar af deres "gamle" mor når hun fik en sms. Nej hør mor har venner :-)


Undersøgelsen blev foretaget i 2004 og omfattede 48 personer . Ligeligt fordelt på køn og de 4 aldersgrupper. 15-16, 17-19, 20-22 og 23-24 årige.


Mobile Medier - Mobile Unge er gennemført som et selvstændigt men med hensyntagen til MIL, som står for Mibil Indholds Lab.


MIL har nogle overordnede forskningstemaer, der skal sikre, at der bliver fokuseret på både generelle mønstre og sammenhænge og på specifikke erfaringer og anvendelser.


De 6 temaer er:

1. Målgruppen; adgang, anvendelse og behov



2. Brugskontekster



3. Kommunikationsmønstre



4. Informationsbehov i målgruppen



5. Kreativitet



6. Mobilt kommunikationsdesign

I MoMU undersøgelsen ønskede man at få et helt grundlæggende kendskab til 1.unge danskers konkrete mobilbrug, 2. mobilens betydning i sociale kontekster såvel som for den individuelle bruger, 3. holdninger i målgruppen til mobiltelefonens aktuelle og potentielle betydning.

Man blev ening om at tage udgangspunkt i følgende temaer:

• Adoption af ny mobilteknologi



• Brugertyper og identitet



• Design af funktioner



• Betydning af og oplevelse af tilstedeværelse



• Normativitet



• Betydningen af sprog



• Tillid og risiko

Foreløbige fund

Mobiltelefonen anvendes primært til samtale og sms

Nye produkter og tjenester anvendes primært ved anskaffelsen

De tillægstjenester, mobiltelefonen tilbyder, fås ofte bedre, billigere eller enklere til andre medier.

De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er ifølge respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man kan skrive og modtage sms´er med den.

Jo tættere relationer man har med modtageren, eller jo vigtigere et budskab er, jo rigere foretrækker man at have kommunikationssituationen.

4 forskellige brugertyper

Den unge mobile freak.

Der er ikke så mange der tilhører denne gruppe. De er nogen af de første til at tage nye produkter til sig. Også kaldet early adopter. Det er typisk en pige med et forbrug på over 1000 kr. om måneden, og forældrene hjælper som regel med at betale en del af regningen. Stort netværk, og høj bevisthed om hierarkiet indenfor dette. Har et stort behov for at føle sig i kontakt med sine venner, og er bange for at gå glip af noget. Hvis hun mister sin mobil, anskaffer hun sig lynhurtig en anden. Hun har en teknisk viden om mobilen.

Den gennemsnitlige, yngre bruger.

Denne gruppe er den største. Indeholder både drenge og piger, mellem 15 og 19. Brugeren går ikke så meget op i sin mobil. Den bliver brugt til sms og ringe fra, vækkeur og kalender. Brugeren benytter ofte forældrenes fastnet. Pigerne sender flere sms´er.

Den praktiske anlagte ældre bruger

Denne gruppe er knap så stor som den foregående. Denne gruppe udskiller sig fra de andre på 3 punkter. De kan huske tiden inden mobilen, det foretrukne medie er computeren, deres udtalelser om mobilen er præget af irritation.

Tekno-brugeren/entusiasten

Der er ikke så mange i denne gruppe. De er med til at bane vej for nye produkter. De tjenester de bruger nu vil de andre grupper måske qanvende senere. Disse brugere er typisk ældre og drenge. Han bruger flere penge på at anskaffe udstyret end udgifter vedr. brugen af dem.

De unge mobilbruger, har forskellige holdninger til hvad der er aceptabel brug, hvor og hvornår. Hvis de fx er sammen med kammerater de bruger meget tid sammen med er det ok at tage mobilen, og også snakke i nærheden af de andre, da de også kender personen, og delvis er med i samtalen. Er de derimod sammen med kammerater de sjælden ser, er der mere respekt, og man snakker ikke så længe. Dette gælder mest for den ælste gruppe. De fleste har mobilen tændt 24 timer i døgnet. I skoletiden har størsteparten den på lydløs. Man taler ikke i mobil i timerne, men kan sagtens sende sms´er især hvis timerne er kedelige.

Mobiltyranen:-)

Det er utrolig hvor hurtigt man kan ændre vaner. Da vi tilbage i 1999 købte et taxifirma, var jeg slet ikke vant til at rende rundt med en mobiltelefon på mig i hele tiden. Det var en pestilens for mig, og mange gange kørte jeg afsted uden, hvilket ikke var så godt:-( . Efterhånden tog jeg den til mig, og jeg må sige at jeg er blevet meget afhængig af den. Hvis jeg i dag kommer afsted uden, føler jeg at jeg i den grad mangler noget, og kan finde på at vende om, hvis jeg vel og mærke ikke er kommet alt for langt hjemmefra. Jeg er også den type der så at sige aldrig slukker mobilen, så kommer den hellere på lydløs. Så kan man hurtig se om der er nogen der har villet have haft fat i en den tid man ikke lige har haft mulighed for at tage den. Ofte ringer man op igen, i stedet for at vente til personen ringer igen. Hvis det var noget vigtigt/alvorligt havde personen nok sendt en sms, men nej man skal absolut ringe op :-)
I går var jeg på besøg hos en. Vi var to midt i fyrrerne og en i trediverne. Hende vi var på besøg hos spurgte om vi havde nogle sjove/andreledes ringetoner, og ikke ret lang tid efter sad vi med hver vores mobiltelefon og var optaget af den.
I litteraturen til emnet, var der nogle unge der gav udtryk for at de syntes det var upassende, at sidde fx i toget og snakke i mobil, men jeg kan ikke se den store forskel på, om jeg fysisk sidder i tog og snakker med fx min datter el. om jeg taler med hende i mobil. Den eneste forskel er at personen der sidder og lytter kun får en halv samtale med, men det er måske der problemet ligger :-). Jeg har en "ørefidus", som jeg kalder den, og ofte taler jeg i telefon når jeg går, det bevirker at der er mange der tror jeg taler til dem fordi jeg ikke har mobilen oppe ved øret.
Det er der sikker også nogen der bliver irriteret over, men igen kan jeg ikke se forskellen på om man taler med en person, som man går ved siden af el. man taler med en i telefon, så længe det man snakker om ikke er meget privat el. at man fx skændes, hvilket jeg ikke synes er passende.